Sløve padder på landevejen

Sløve padder på landevejen

Kender du det. Du kører i overhalingsbanen på en motorvej. Der er to spor. Pludselig er der en skilpadde, der overhaler en langsomtkørende bil i indersporet. Den langsomt kørende bil ligger med omkring 90 km i timen, måske 80. Den overhalende bil, kører minimalt mere og tager sig rigtig god tid med at komme udenom og trække ind igen. Du kommer kørende med fuld lovlig fart og må jokke på bremsen, fordi skilpadden bare mente den skulle ud, selvom den kunne se, at du nærmede dig med pæn fart. Så står du på bremsen, mens skilpadden langsomt trækker uden om den endnu langsommere skilpadde.

Langsomme biler på motorvejen, skaber lige så irriterende, uheldige og farlige situationer, som de åndspygmæer, der drøner afsted for fuld knald uden at forstå hvor farlige de er. Det vendes der tilbage til i et andet indlæg.